Hvordan du håndterer en DiSC-S-profil

Marts 2018

Hvis du ikke selv har en DiSC-S-profil, kan du let opfatte ham/hende i retning af vag og tilbageholdende … lidt lang i spyttet og måske endda lidt tung at danse med i nogle situationer. Det kan være svært at svare på alt det, hun synes er vigtigt at drøfte – og hvis det lykkes, er det ikke sikkert, at hun er overbevist alligevel!

Her giver jeg dig 3 gode råd til at håndtere/kommunikere med en DiSC-S-profil.    

Stærk DiSC-S- adfærd er typisk:

Lyttende og venlig · Afdæmpet og fredsommelig  · Konsensussøgende, grænsende til konfliktsky · Tålmodig · Konsistent · Pligtopfyldende – til tider ukritisk · Vedholdende, når først han/hun er overbevist om, at noget er godt for gruppen · Reflekterende · Loyal

 

Stærke DiSC-S-profiler trives typisk med at:

Være limen i relationer, grupper og teams · Være afholdt og have fokus på mennesker, arbejdsmiljø og trivsel · Have indirekte indflydelse og gladeligt give andre æren · Løse problemer ved at søge oplysninger, overveje muligheder og finde holdbare alternativer.

Råd # 1

Tag en dyb indånding og giv tid! Indstil dit mindset til afslappet lytte-mode, for S-profiler bruger mange indpakninger til deres budskaber. S-profiler er ofte hyggemennesker og korte, klare svar er ikke deres stærkeste side, fordi de har den reflekterende adfærd, der kræver tid og overbevisning. S-profiler er procesorienterede og har fokus på samarbejde: Der skal være rum til at overveje, undersøg og træffe den bedste beslutning, der også har størst mulig opbakning/konsensus.

Råd # 2

Når du skal kommunikere, er det vigtigt at du respekterer hendes afdæmpede stil. Hun tænker og taler … tænker og taler. Lad hende tale ud – at afbryde er ikke alene respektløst, men kan også få hende til at trække sig tilbage fra samtalen/samarbejdet. Og så risikerer du, at alt går i hårknude. Vind hendes tillid ved at lytte, anerkende hendes indsats og stille forslag eller bygge videre på hendes udsagn. Det er spændende, dét du siger der. Det får mig til at tænke på, at  …. . Jeg kan godt se, at det kunne være en løsning. Måske kan vi også …..

Råd # 3

Lad være med at tro, at du kan lokke eller presse S-profilen alene frem i rampelyset! Hun er teamplayer og typisk meget lidt interesseret i personlig fokus og egen vinding. 

S-profilen er procesorienteret – i yderste konsekvens kan hun vælge at prioritere processen højere end resultatet.  Accepter det, og indstil dig på dialog og samarbejde.

Uanset om du skal sælge, samarbejde, lægge strategi eller tale sygefravær, så tag udgangspunkt i fordele og ulemper for helheden, hav respekt for processen, og giv hende tid til at tænke og snakke med andre, før I lægger jer fast på den endelige løsning (og husk at indarbejde muligheden for evaluering, hvis du kan!)

 

Har du lyst til at høre mere om profilerne, og hvordan de kan gøre en forskel for dig?

Lad os mødes over en kop uforpligtende kaffe.

Jeg hedder Dorthe Ingerslev, og jeg er DiSC-ekspert med mere end 1.200 profiler i bagagen.

Ring 51 28 15 60 eller brug kontaktformularen

DiSC-profilen er et enkelt værktøj, der hjælper dig med forstå dig selv og andre bedre. Du bliver stærkere til at kommunikere og samarbejde. Du bliver personligt mere robust og balanceret, fordi du bedre kan aflæse og forstå samspillet mellem dig selv og andre mennesker.  

DiSC-profilen er anerkendt worldwide og findes på mere ende 30 sprog.

På dansk er der udviklet 7 forskellige profiler med hver sit faglige fokus, f.eks. som medarbejder, leder eller sælger.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk